Marie Kvejborg vandt dagrofas store elevkonkurrence om innovativ klimaevent. Her er hun flankeret af Dagrofa-businesspartner John Hove og købmand-medejer af Sparbutikkerne i Thy Kristian Rysgaard.
Shopping

Marie imponerede alle og vandt konkurrence om vigtigt emne

17. april 2024 kl. 19:00

Alle taler om klimabevidsthed og bæredygtigt - ikke mindst, når man skal handle ind.

Men det er svært for kunden at gøre det rigtige, når der skal vælges varer til indkøbskurven.

Marie Kvejborg - elev hos Spar på Simons Bakke i Thisted - har vist, at det sagtens kan lade sig gøre. Hendes netop overståede kampagne i butikken “Klimabevidst, Godt for dig, Godt for miljøet og så smager det godt” imponerede cheferne hos Dagrofa så meget at de udnævnte hende som vinder af Dagrofas konkurrence: Innovativ Klimaevent.

Marie Kvejborg grønne kampagne blev en succes og der blev lagt mange danske årstidsgrøntsager i købmandkurven hos Spar Tilsted.

- Der er kæmpe forskel på klimaeffekten afhængig af de valg, vi gør i dagligvarebutikken. Derfor ville jeg fortælle kunderne i Spar-butikken, at når man bruger flere lokale varer for årstiden, så sparer man masser af lang transportm og varerne er bare friskere og smager meget bedre. Tænk på alle de lækre danske grøntsager, man kan få, lyder det fra Marie Kvejborg.

Hun er også opmærksom på det spild, der opstår ved varer, der transporteres fra lande langt væk.

Udover en kampagne i butikken med kæmpe udstilling af de lækreste danske grøntsager, herunder blomkål, spidskål, porrer, pastinakker, hvidkål, gulerødder og meget mere, valgte Marie Kvejborg også at udbrede sit budskab på Koldby Skole.

Vi er stolte af Marie som vores elev. Imponerende det hun har lavet, siger Kristian Rysgaard.

- Jeg tog ud og fortalte for 5.-6. klasser og bagefter lavede vi sammen en klimavenlig kartoffel-porre suppe af danske porrer og kartofler. Skrællen fra kartoflerne lavede vi chips af. Både suppe og chips var eleverne helt vilde med og flere sagde, at det ville de hjem og lave sammen med deres forældre, lyder det fra Marie Kvejborg.

Hun modtog også gaver af sin chef, Kristian Rysgaard, der også var imponerede af sin elev.

- Marie har virkeligt arbejdet med tingene og har gjort projektet til sit eget. Hun har sat niveauet meget højt fra starten. Det er meget fortjent at hun slår alle sine elevkollegaer - endda med længder. Vi er stolte af hende som vores elev, siger Kristian Rysgaard.

Annonceret indhold

Nyeste