Første udgave af Cold Country-festivalen i Vorupør blev en stor succes - ifølge anmelder. Her Kóboykex -færøske western-elektro.
Livet her

Et øjeblik var helt særligt: Ny festival i VØ får masser af stjerner fra anmelder

30. april 2024 kl. 19:00

Thorleif Ditlevsen har skrevet anmeldelse af “Cold Country” festival i Nr. Vorupør. 

Cold country var en stor succes.

Cold country var ud fra antal besøgende en stor succes. I gennemsnit over de 2 dage havde den nye festival i altid cirka samlet 125-150 mennesker nede ved Sdr. Spilhus i Nørre Vorupør.

Det kan kun tolkes som om, at musikprogrammet var mere end godkendt blandt publikum.

Det er aldrig nemt at starte noget nyt op helt fra bunden, dog er det ikke første gang, at Mads Dahl gør netop dette. Han var i sin tid en af bagmændene som startede “Alive Festival”, et projekt han nu er ude af. Han kan derimod ikke lade musikken ligge stille i det thy’ske og har derfor startet det nye skud på stammen indenfor danske musikfestivaler, nemlig “Cold Country”, en festival beliggende lige op ad Vesterhavet i Nr. Vorupør!

Jeg har selv været der begge dage, og begge aftener har det smukkeste øjeblik i naturen været, at Mads Dahl umiddelbart kan solens gang, der var i hvert fald ikke lagt musik ind i programmet i de 10-15 min, hvor solen gik ned i havet, men derimod fællessamling på stranden i Vorupør.

Det var også skønt at opleve den lokale opbakning til arrangementet, blandt andet kom mange af byens førsteholds fodboldspillere ned til koncert fredag aften, selvom de endda havde tabt et lokalopgør til Hanstholm med hele 8-1.

Iceage på scenen i Vorupør.

Jeg syntes netop det viser, at alle i denne dejlige by støtter op om nye projekter og alle lokale virker glade for at der sker noget i netop deres by.

Jeg har alt for ofte prøvet at blive verbalt overfaldet til festivaler af lokale personer i de byer jeg har været, kun med den begrundelse at jeg var en weekendturist, så jeg havde jo ikke noget at lave i byen… Det skete så absolut ikke i Vorupør.

Fra vi ankom torsdag aften, og gik ind og handlede i den lokale Meny fredag middag, følte vi os varmt modtaget.

Kæmpe cadeau til de lokale.

En lille sidenote til den lokale Meny i Nr. Vorupør. Jeg har aldrig mødt en butik med det udvalg af gluten-/laktose-/sukkerfri eller veganske varer! Det er helt absurd stort udvalg af forskellige varer, og det de ikke har prøver de så vidt muligt at få hjem. Det er ikke det serviceniveau jeg er vant herovre i Kbh. Mega flot, så fortsæt endelig jeres kanon gode arbejde og det samarbejde som det virker til i har med jeres lokale kunder.

Denne tur var min 2 gang i Thy. Første gang var i sommers til Alive. Dengang savnede jeg at komme rundt i de byer i Thy som jeg ikke kendte på forhånd.

For alle har snart hørt om Klitmøller, så det var ikke så fedt at være der i sommers for anden gang i træk.

Adam Pelegs koncert på Vorupør Museum og efterfølgende byvandring fik særlig ros af anmelder fra publikummet Thorleif Ditlevsen, København.

Så da jeg hørte om denne festival vidste jeg at jeg absolut måtte tilmelde mig.

Entréprisen for de 2 dage syntes jeg lå på et acceptabelt niveau, specielt i forhold til de andre musikfestivaler i dk. Jeg savnede måske lidt et “Camp-område”.

Jeg ved dog godt, at dette var første år med en festival i Vorupør, så det er Ok .

Et af de største plusser i løbet af de to dage var så absolut koncerten på Vorupør Museum og den efterfølgende byvandring.

Det var en perfekt måde at formidle lokalområdet på til de af os som aldrig havde været her før! Det er dog absolut ikke sidste gang, jeg besøger Nørre Vorupør eller “Cold Country” - Danmarks måske mest sociale musikfestival lige nu.

Alt i alt for “Cold Country” 4 ud af 5 stjerner! 1-3 for det gode program, både musik men også det derudover.

Stjerne nr. 4 er pga. den stemning, som er på pladsen, ikke mindst takket være de lokale mennesker ved havet i Vorupør.

Annonceret indhold

Nyeste