30. april bliver store festdag hos Spar Nors - når Carsten og Susanne fejrer 20 år med butik i Nors.
Shopping

Byens butik fejrer 20 år med en kæmpe fest

18. april 2024 kl. 19:00

Tirsdag 30. april er det 20 år siden at Carsten Dahlgaard og Sanne Høgh overtog købmandsbutikken i Nors.

Det fejres med en kæmpe jubilæumsfest, hvor hele byen og alle kunder er inviteret.

- Det er værd at fejre hele Nors by og lokalområdets butik. For den kæmpe opbakning, som vi har, har gjort det muligt, at butikken har kunnet udvikle sig til den velfungerende og velkørende butik, som den er i dag, siger en glad Carsten Dahlgaard.

- Der har været et par hårde år med finanskrise og corona undervejs. Men vi er kommet godt igennem de bump, der har været, og butikken er klar til fremtiden. Ikke mindst fordi vi har nogle knalddygtige medarbejdere, lyder det fra købmanden i Nors.

Jeg glæder mig til arbejdet hver dag. For der er ro på butikkens drift med dygtige medarbejdere, siger købmand Carsten Dahlgaard,

Spar Nors var egentlig en Merko-dagligvarebutik, som lå i det gamle kryds på Norsvej 55. I 2008 flyttede man til en stor moderne og nybygget købmandsforretning på Skellet 2, som så i 2009 blev til Spar.

Carsten Dahlgaard gør, sammen med hans 25 ansatte, alt for, at kunderne skal opleve, at det er deres egen købmandsbutik.

- Vi gør alt for, at servicen skal være helt i top. Vi ved at kunderne sætter pris på den personlige betjening og rådgivning. At man møder de kendte ansigter og at at der god stemning - det betyder noget for kunderne og for os.

- Samtidigt søger vi hele tiden at udvikle butikken, så det ikke “kun” er et sted man henter sine dagligvarer.

P-plads til festplads

Man kan hente pakker fra fire pakkeleverandører. Butikken har apoteksudsalg, og der kan indleveres tøj til rensning. 

- Vi er selvfølgelig også med på “scan-selv” - som alle moderne butikker i dag. Butikken i landsbyen er en aktiv del af bydagliglivet. Også på prissiden er vi med. Blandt andet har vi over 500 varer på “gul pris” - og prismatch, og vi har stribevis af populære Ja-tak-tilbud som vi slår op på Facebook, siger købmanden. 

- Den 30. skal fejres med fuld knald på hele dagen. Vi går all-in.

Dagen starter ud med morgenrundstykker. Hele dagen er der 20 procents rabat i butikken. Gæsterne vil møde en pølsevogn, og der er kæmpe kagemand, “børne-scan-selv”. Og P-pladsen bliver til festplads. 

- Vi glæder os til at se rigtig mange 30. april, lyder det fra købmanden i Nors.

Annonceret indhold

Nyeste