Det er en otte kilometertur i smukke Legind Bjerge.
Livet her

Gentager succes: Tag på vandretur med en god øl i hånden

18. april 2024 kl. 06:01

Så er chancen her igen for jer, der er glade for at vandre i skøn natur, og som kan lide godt øl. Lions Beerwalk er helt sikkert noget for jer. Tag i skoven sammen med venner og smag otte forskellige øl fra Thisted Bryghus. Lions står for arrangementet og overskuddet går til humanitært arbejde.

Det skriver Lions Club Salling/Mors i en pressemeddelelse.

Det sker lørdag den 4. maj 2024 kl. 10.00 til 15.00.

Lions Beerwalk vender tilbage.

Konceptet er ganske enkelt. I går en otte kilometer tur i smukke Legind Bjerge med otte indlagte ølsmagninger skønne steder på ruten. Turen starter mellem kl. 10.00 til 11.00 på grønsværen foran Sallingsund Færgekro og fortsætter i skønne Legind Bjerge, hvor I undervejs smager på forskellige, spændende udvalgte øl fra Thisted Bryghus, og der vil også være nye spændende alkoholfri øl.

Efter en veloverstået tur har Lions en lækker gourmet-hotdog klar, og hertil får I en håndbajer til at slutte af med. Der er også mulighed for at vinde i tombola med fine gevinster fra Vilsund Blue, McDonald, Jyske Bank, Pinenhus, Fjord Bryggeri & destilleri og Jesperhus Feriepark.

Glæd jer til høj puls, højt humør og højt skum. Tilmelding inden den 30. april sker via Lions Salling/Mors facebookside.

Overskuddet går som altid til humanitært arbejde og i år går det til Julemærkehjemmene.

Annonceret indhold

Nyeste