Jeppe Svenningsen bliver en del af Thisted FCs 2. divisionshold fra næste sæson. Foto: Lars Pauli
Livet her

Thisted FC gafler rutineret Vendsyssel-spiller: Har savnet fællesskabet

Jeppe Svenningsen vender tilbage til Thisted efter at have været med til at sikre Vendsyssel FF overlevelse i 1. division

30. maj 2021 kl. 13:17
Opdateret 31. maj 2021 kl. 07:32

FODBOLD: Thisted FC præsenterede kort før søndagens 2. divisionskamp mod VSK Aarhus en stor tilføjelse til truppen frem mod næste sæson i 2. division, da Jeppe Svenningsen skifter tilbage til thyboerne.

Forsvarsspilleren, der har tørnet ud for Vendsyssel FF de seneste tre sæsoner, har fået en kontrakt frem til sommeren 2024.

Jeppe Svenningsen spillede fire sæsoner for Thisted fra 2014-2018 og er glad for at være tilbage i klubben.

- Jeg har lyst til at prøve noget nyt efter en god periode i Vendsyssel, men jeg savnede at være en del af det fællesskab, som der er i Thisted. Der er en masse ro og kontinuitet omkring holdet, og det har jeg brug for, siger Jeppe Svenningsen.

Se også
Se billederne: Thisted fortsætter i 2. division - deler pointene med VSK Aarhus

Den kommende Thisted-spiller ser et stort potentiale i nordvestjydernes unge trup.

- Jeg tror på, at vi har muligheden for at rykke op i 1. division. Vi har et spændende ungt hold med masser af potentiale, og der vil jeg gerne ind og tilføre noget rutine. Det er mit klare personlige mål, at jeg skal være med til at udvikle holdet, lyder det fra forsvareren.

Jeppe Svenningsen har været en stor del af Vendsyssels overlevelseskamp i foråret, hvor han spillede otte kampe i nedrykningsspillet.

Annonceret indhold

Nyeste