SPAR-butikkerne i Koldby og Tilsted er klar til Plante-amok-dag 3. og 4. maj. Thistedområdet er med for første gang.
Shopping

Titusindvis af planter skal væk: Der er kæmpe plantemarked i Koldby og Thisted

22. april 2024 kl. 17:00

I årevis har tusindvis af plante-kunder valfartet til Koldby Spars kæmpe to-dages plantemarked.

I år dobles succesen, for også Spar Tilsted kommer for første gang med.

Butikken på Simons Bakke har også besluttet sig for 3. og 4. maj at omdanne P-pladsen til et grønt todages-planteeldorado af pelargonier, tagetes, lobelia, spanske margueritter, hortensia, tomatplanter, stauder, porreplanter, kål, salat, selleri, purløg og meget mere. For ikke at tale om pallevis af plantejord i poser.

- Vi er sikre på, at det bliver et tilløbsstykke både i Koldby, men også i Thisted, og vil trække kunder langvejs fra. Og vi garanterer, at alt det bliver Danmarks billigste priser. De er banket helt i bund. Og det bliver kvalitetsplanter og blomster, vi tilbyder, siger købmand Kristian Rysgaard Stærk.

- Alle udplantningplanter til køkkenhaven er danske og økologiske. Og tomatplanterne er fra dansk avler i A-kvalitet og Danmarks billigste. Det bliver helt vildt og da det er ens slags fest, så tænder vi naturligvis op i grillen.

3000 køb sidste år

Han fortæller, at man sidste år havde over 3000 ekspeditioner af planter kun i Koldby. Og det forventer købmanden at fordoble i år, når man holder to markeder.

- Det er sjovt at lave noget, som kunderne tager så godt imod. At give kunderne en sjov oplevelse, en god handel og en masse skønne planter med hjem, som man kan nyde hele sommeren, er bare skønt for os. Så vi vil se mange biler og trailere fyldt med planter til haven rulle fra Koldby og Tilsted, siger Kristian Rysgaard Stærk, der er købmand og medindehaver af Sparbutikkerne i Thy.

Han glæder sig til det store rykind de to dage - 3. og 4. maj. Begge dage er fra 7.30 - 21.

Annonceret indhold

Nyeste