Det går over alt forventning med Alive Festivals billetsalg.
Livet her

Billetsalget til lokal festival går over al forventning

02. maj 2024 kl. 11:00

Alive Festival er taknemmelige over den store tilslutning fra publikum. I 2023 slog festivalen ellers publikums- og omsætningsrekord, men allerede nu tegner det godt for dette års festival.

- Holder vi tallene op mod sidste år og det forventede salg for i år, så følger vi egentlig kurvens udvikling, men bare med et stort forspring, fortæller Nicolai Demuth, ansvarlig for program og partnerskaber.

Musikprogrammet, som blandt andet byder på navne som Guldimund, Barcelona og Kalaset; blev fuldendt med den sidste offentliggørelse d. 30. april, men festivalen byder også på unikke kunstoplevelser og udflugter til nogle af de mest naturskønne egne af Thy. Her får gæsterne mulighed for at koble ud og nyde en anderledes festivaloplevelse, hvor der er både fokus på og tid til ro.

Alive Festival er drevet af Foreningen Thy Alive og har eksisteret siden 2009. Dette års festival afholdes d. 25. til 27. juli i Christiansgave i Thisted. Festivalen forventer 3500 gæster i alt.

Annonceret indhold

Nyeste