Premier Is-butikken lukker efter sæsonen. 
Shopping

Iskold nyhed: Populær isbutik lukker efter kun to sæsoner

23. april 2024 kl. 11:12
Opdateret 24. april 2024 kl. 14:46

THISTED: I to år har lokale og turister kunnet nyde en lækker is på Store Torv. 

Men efter den kommende sommer er det slut. Premier is har besluttet at lukke isbutikken til august 2024. Det sker efter to sæsoner.

Premier Is´ butik åbnede juni 2021, og den nærmere baggrund for, at butikken lukkes, oplyses ikke.

Men fra Premier Is lyder det: 

- Vi har været meget glade for og stolte af isbutikken i Thisted, som har dannet rammen om mange gode isoplevelser, senest virksomhedens 90-års fødselsdag sidste år. Nu er tiden rigtig til at teste nye initiativer af, og derfor har vi besluttet at lukke butikken på Store Torv, når sommersæsonen nærmer sig sin afslutning. Tak til alle dem, som har lagt vejen forbi, siger Christian Meyn, salgsdirektør i Premier Is.

Det forventes, at isbutikken holder åbent til og med uge 32, hvilket betyder, at sidste åbningsdag bliver søndag den 11. august 2024. 

Indtil da vil butikken have åbent som sædvanligt, lyder det i en pressemeddelelse.

Annonceret indhold

Nyeste