Restaurant Konrad part II er navnet på Hotel Thisteds restaurant, der for første gang får et navn. Indehavere Gitte og Michael Eriksen.
Mad & Drikke

Gitte og Michaels madsted tager legendarisk navn: - Folk aner ikke, at vi har en restaurant

04. april 2024 kl. 20:01

THISTED: De skabte sig en særdeles velrenommeret restaurant i Klitmøller “Cafe Conrad”, som siden 1997 trak folk fra fjern og nær til den gode madoplevelse i det dengang knapt så kendte som i dag - Klitmøller.

I 2017 rykkede Gitte og Michael Eriksen så til Thisted som nye indehavere af Hotel Thisted, og Conrad-navnet gled i baggrunden.

Men nu genopstår restaurantnavnet i en moderniseret version “ Konrad part II” hos Hotel Thisted.

- Vores restaurant i Frederiksgade har aldrig haft et navn. Det synes vi, at tiden var kommet til nu. Det er ikke mindst for at fortælle, at Hotel Thisted er meget andet end behagelig overnatning midt i Thisted By.  Huset er også er et sted med restaurant, a la Carte, spændende menukort og fire kokke i køkkenet, fortæller Gitte og Michael Eriksen.

- Vi havde mange navne i spil, men vi kom hele tiden tilbage til det navn, som rigtig mange kender, og som vi selv har et særligt forhold til. “Konrad” er nu er med K i forhold til det tidligere for at signalere det “gamle” Conrad på et nyt sted. Vi oplever det utrolige, at der er folk, der ikke aner, at vi har en restaurant. Og når man googler spisesteder i Thisted, så kommer vi ikke op som restaurant. Det duer naturligvis ikke, når jeg er lige så passioneret kok som dengang i Klitmøller, fortæller Michael Eriksen. 

- Vores menu er lækre retter fra vores Crispy kylling burger med fritter til grillede hummere med avocadocreme, hvidløgsdressing og citronæg.

Han elsker at gå i køkkenet og lave lækker mad af de bedste råvarer, der mest muligt er lokale råvarer. Tit har retterne et twist af det italienske. I en årrække arbejdede han som kok i Toscana.

- Vi relancerer nu restauranten i Hotel Thisted, Konrad part II som en “butik i butikken”. Det er et spisested med lækker mad for alle, og et menukort med veltillavede retter for enhver smag. Det er lige fra de grillede hummere til lækker hjemmelavede burger og frites, dagens fisk fra Hanstholm, dagens ret, dagens suppe og til den helt store fire retters menu, lyder det fra Gitte og Michael Eriksen. 

Parret fortæller, at dy har fuld gang i hotellet i Frederiksgade med overnatninger i husets 40 værelser, familiefester, selskaber og mindesammenkomster.

Konrad part II har plads til ca 60 spisende gæster.

Annonceret indhold

Nyeste