Rikke Dybdahl blev kampens kvinde i skysovs, da hun leverede hele tre mål i sejren over Brøndby. Arkivfoto: Henrik Bo.
Livet her

Hattrick sikrede Thisted-kvinder sejren over Brøndby

Rikke Dybdahl blev den helt store helt i sejren over Brøndby, da hun scorede tre mål og dermed leverede et hattrick

26. september 2021 kl. 17:27
Opdateret 27. september 2021 kl. 10:55

FODBOLD: FC Thy-Thisted Q vandt med 3-1, da klubben fik besøg hjemme af top-holdet Brøndby. Dermed lykkedes det Thisted-kvinderne at spille sig på en tredjeplads i tabellen efter søndagens sejr.

Selvom hjemmeholdet kom bagud efter 14 minutters spil, så lykkedes det thyboerne at komme hurtigt igen og udligne til 1-1 inden pausefløjtet.

Anden halvleg forløb på Thisted-kvindernes præmisser, hvilket også hurtigt skulle vise sig at give flere mål til thyboerne. Det var igen og igen Rikke Dybdahl, der fandt netmaskerne, da hun fik udbygget føringen til både 2-1 og 3-1.

Derfor var det også en tilfreds cheftræner efter kampen.

- Det er altid dejligt at vinde 3-1, men måden vi vinder på, er endnu bedre. Selvom vi kommer bagud, lader vi os ikke kue. Vi er det bedste hold i dag, fortæller cheftræner Alan Drost.

Cheftræner Allan Drost var meget tilfreds over den vigtige sejr, som holdet fik hjemme mod Brøndby. Arkivfoto: Henrik Bo

Sejren mod netop Brøndby betød også en del mere for klubben, da det højst sandsynligt er en af thyboernes store konkurrenter i toppen.

- De kampe imod holdene omkring os er ekstra vigtige, fordi de er seks points-kampe, så sejren i dag var speciel og med til at give os et forspring fra holdene under os, så nu skal vi holde fast i vores hårde arbejde og blive ved med at spille, som vi gør, pointer han.

Ambitionerne er derfor også høje i Thisted, når det gælder resten af sæsonen.

- Det ville være uambitiøst af os ikke at ville ende i top tre. Vi har spillet mod alle holdene i ligaen, og vi ligger nu på en tredjeplads med fem point ned til fjerdepladsen, så det er det top-tre, som vi vil spille for og være en del af, fastslår Allan Drost.

Kampfakta

Mål: 0-1 Barbara Sol Gisladottir (14. minut), 1-1 Rikke Dybdahl (39. minut), 2-1 Rikke Dybdahl (60. minut), 3-1 Rikke Dybdahl (62. minut)

Annonceret indhold

Nyeste