Livet her

Mangler du en støvsuger? Så er den måske hos politiet

Thisted Politi efterlyser ejerne af en stribe effekter, som politiet har sikret sig ved to ransagninger

29. september 2021 kl. 10:35
Opdateret kl. 10:56

THISTED: Thisted Politi efterlyser nu ejerne af en række tyvekoster, som politiet har sikret sig ved to ransagninger.

Fra en ransagning i Thisted 28. juli efterlyser politiet ejerne til en støvsuger af mærket Nilfisk Attix 9, en aluminiumsstige og en rundsav af mærket Makita HS7101.

Fra en anden ransagning ligeledes i Thisted foretaget 15. september søger politiet efter ejerne til en del batteri-værktøj af mærket Dewalt, en kuffert og en træstol.

Skulle der være nogle, der genkender deres ting, kan der rettes henvendelse til enten politiets servicecenter på 114 eller i dagtiden direkte til Lokalpolitiet i Thisted også via 114.

Annonceret indhold

Nyeste