Arkivfoto.
Livet her

Mand stjal 42 rammer dåsesodavand fra butik: Forsøgte at sælge til pizzeria ved siden af

Et opsigtsvækkende tyveri fandt sted torsdag, da en mand fyldte to indkøbsvogne med dåsesodavand og gik uden at betale

20. august 2021 kl. 09:08
Opdateret kl. 11:04

THISTED: Torsdag eftermiddag kl. 13:01 gik en 33-årig mand fra Thisted en tur i Superbrugsen.

Hans hensigter med shoppingturen var dog ikke helt reelle. Med sig ind i butikken tog han nemlig to indkøbsvogne, som han fyldte med 42 rammer dåsesodavand, hvorefter han forlod butikken uden at betale.

Det vakte selvsagt en del opsigt, men mandens næste træk gav endnu flere løftede øjenbryn:

Lige ved siden af butikken ligger et pizzeria, hvor manden nu henvendte sig. Han ville gerne tilbyde dem at købe de 42 rammer dåsesodavand, som han netop havde tilranet sig.

Kort tid efter satte Thisted Politi dog en stopper for mandens kreative købmandsskab, og han sigtes for butikstyveri.

Annonceret indhold

Nyeste