En mand i 50'erne fra Thy har vundet 10 millioner i lotto. Arkivfoto.
Livet her

Lottovinder fra Thy fejrede milliongevinst med kødløs dag

Drømmen om en tidligere pension er rykket nærmere for en glad Thybo

18. maj 2021 kl. 10:44
Opdateret kl. 13:38

THY: En mand i 50’erne fra Thy blev i weekenden 10 millioner kroner rigere, men opdagede det først mandag.

- Jeg så bare lige Lottotallene tilfældigt i avisen og synes, at der var der nogen af dem jeg kunne genkende. Så måtte jeg jo lige ind og tjekke. Og da jeg så så det, måtte jeg jo lige sætte mig ned og tænke tingene igennem, siger vinderen i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Se også
Nordjyde har vundet 10 millioner i Lotto

Vinderen fortæller, at han har haft et langt og hårdt arbejdsliv, og drømmen om en tidlig pension er blevet langt mere realistisk nu.

- Ja, og så kunne jeg da godt tænke mig en lidt federe bil, og så skal huset også fikses lidt op. Det skaber jo noget ro økonomisk, som jo er det man altid har drømt om, fortæller thyboen.

- Så har jeg jo også et par knægte, der skal have lidt også. Den ene har jeg fortalt det til, og han blev meget glad. Den anden studerer, så han ved det ikke endnu, men han har jo nok noget studiegæld og sådan, der skal betales ud.

Den nybagte millionær spillede med sit PLUS-abonnement, og har spillet på de samme tal helt fra starten.

- Jeg har spillet samme kupon i 30 år, lige siden Lotto startede. Så er er jo dejligt at den endelig gav pote, siger vinderen og fortsætter:

- Men jeg bliver ved med at spille, der er jo ni rækker endnu.

Og hvordan fejrer man sådan en stor nyhed?

- Vi skal bare have kødfri i aften, så bøffen må vente til i morgen, griner den glade vinder.

Annonceret indhold

Nyeste