Arkivfoto.
Livet her

Lille pige tog indbrudstyv på fersk gerning: Pludselig stod der en fremmed mand i stuen

En 9-årig pige fik noget af et chok, da hun overraskede en indbrudtyv i familiens hus

09. juni 2021 kl. 08:51
Opdateret kl. 09:00

ØSTERILD: Mandag eftermiddag mellem kl. 13 og 13:30 sad en 9-årig pige på sit værelse i hjemmet på Lavavej i Østerild, da hun pludselig hørte familiens hund begynde at gø.

Pigen undrede sig, og besluttede sig for at undersøge sagen nærmere. Hun rejste sig og gik ind i stuen, hvor hun fik noget af et chok.

Midt i stuen stod en fremmed mand, bøjet over familiens computer.

Den 9-årige pige blev så forskrækket, at hun skyndte sig at løbe tilbage på sit værelse og smække døren i.

Manden opgav sit forehavende og forsvandt derefter fra huset uden koster. Tyven er formentlig kommet ind gennem hoveddøren, der altid står ulåst.

- Pigen har ikke været i stand til at give et signalement af manden, fordi hun blev så forskrækket, og hun bare vendte sig om og løb, siger politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi.

Annonceret indhold

Nyeste