Den ikoniske gavl står tilbage, men ellers er hovedbygningen totalt raseret af branden.
Livet her

Mystik om storbrand på kendt herregård - var ilden påsat?

Tekniske undersøgelser skal afklare, hvordan brand på Egebaksande startede

01. februar 2022 kl. 09:19
Opdateret 20. maj 2022 kl. 15:14

Opdateret med oplysninger fra Nordjyllands Beredskab.

THY: Politiet har ikke nogen nye mistænkte i sagen om den brand, der natten til mandag ødelagde hovedbygningen på den forladte herregård Egebaksande tæt på Vorupør.

En 24-årig mand blev anholdt kort efter branden, men han blev løsladt igen allerede mandag formiddag.

- Efter at have afhørt ham, tror vi ikke længere, at han har noget med sagen at gøre, siger politikommissær Jørgen Jensen fra politiet i Thisted.

Manden er fortsat sigtet, men det er af hensyn til hans rettigheder.

- Vi har snakket med en del folk, men vi har ikke andre sigtede, siger Jørgen Jensen.

Branden blev opdaget af en nabo, der slog alarm klokken 01.43 natten til mandag. Nordjyllands Beredskab i Thisted arbejdede med efterslukning helt indtil klokken 20 mandag aften,oplyser indsatsleder Mogens Hansen.

Derfor har politiets teknikere endnu ikke været på brandstedet for at lede efter blandt andet spor af tændvæske. Denne undersøgelse ventes at finde sted i løbet af i dag, tirsdag.

Men da bygningen var ubeboet og uden el-installationer, er det indtil videre politiets bedste bud, at ildspåsættelse var årsag til branden.

Kun murværket står tilbage på bygningen, der blev opført i 1863.

Se også
Se billeder og video: Ikke meget tilbage af herregård efter brand
Se også
Fremtidsdrømmene på herregården gik op i røg
Se også
Storbrand på herregård: 24-årig løsladt efter afhøring

Annonceret indhold

Nyeste