Speedometernålen passerede 130 og nåede helt op på 170 km/t, da politiet målte bilistens hastighed. Arkivfoto: Grete Dahl
Livet her

Bilist taget med 170 km/t - nu mister han sin Audi

Lov om "vanvidskørsel" koster thybo dyrt

09. april 2021 kl. 19:01
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:27

THY: Speederen blev trådt i bund, da en ung mand kom drønende i sin Audi-personbil nær Thisted fredag eftermiddag.

En politibil, der kørte efter den hurtige bilist på hovedvej 26, målte farten til 170 km/t. Det skete på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 70 km/t.

Det kommer til at koste den fartglade bilist dyrt.

Politiet har beslaglagt den unge mands bil, og han står til en ubetinget frakendelse af kørekortet i flere år og risikerer at blive idømt 20 dages fængsel.

Det oplyser vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Lovgivningen vedrørende "vanvidsbilisme" er blevet skærpet, og derfor kan bilisten - en thybo i 20'erne - nu vinke farvel til sin Audi A5.

Annonceret indhold

Nyeste