Arkivfoto.
Livet her

Bilist bakkede ind i motorcykel: Det udløste flere sigtelser

En køretur fredag aften endte rigtig kedeligt for en 20-årig thybo - og hans mor

07. juni 2021 kl. 09:21
Opdateret kl. 09:51

VESTERVIG: Politiet blev fredag aften kl. 23:49 kaldt ud til et mindre færdselsuheld på en parkeringsplads på Aggervej.

Her havde en 20-årig bilist fra Thy under bakning været uopmærksom og påkørt en motorcyklist, der holdt stille bagved. Motorcyklen, der blev ført af en 27-årig mand fra Bjerringbro, fik en mindre skade på den forreste fælg.

Det kunne være endt der, men uheldigvis har den 20-årige mand ikke noget kørekort. Derfor fik han en sigtelse for at køre uden førerret, samt for at have ramt motorcyklen.

Endelig fik bilistens mor, en 43-årig kvinde fra Thy, en sigtelse for at have lånt sin bil ud til sin søn, selvom han ikke har kørekort.

Annonceret indhold

Nyeste