Arkivfoto: Lars Pauli
Livet her

Thisted sikrede avancement i pokalen med sejr over Jyllandsserieklub

Nordvestjyderne besejrede Søften GF med 3-0

03. august 2021 kl. 22:27

FODBOLD: Det var ikke uden problemer, at 2. divisonsklubben Thisted FC spillede sig videre til 2. runde af pokalturneringen, da holdet tirsdag aften besejrede Søften GF fra Jyllandsserien med 3-0.

Thyboerne sad tungt på spillet, men brændte et hav af muligheder. Træværket stod således i vejen en lille håndfuld gange.

Mathias Andersen åbnede ballet kort før pausen med et drømmehug, mens Yao Dieudonne og Lucas Agesen med to sene mål afgjorde opgøret.

- Vi havde kampen under kontrol, men vi ser i pokalkampe, at der ikke skal meget til, før der kommer en overraskelse. Der er mange momenter, jeg er tilfreds med, men der er flere, som skal et gear op, når sæsonen starter på lørdag, siger cheftræner Bo Thomsen.

Annonceret indhold

Nyeste