Beate Marcussen (tv.) blev matchvinder mod AGF.  Arkivfoto: Martin Damgård
Livet her

Thisted-kvinder kom på tavlen

FC Thy-Thisted Q hentede tre point i hjemmekampen mod AGF

15. august 2021 kl. 17:59
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:50

FODBOLD: Efter sidste weekends premierenederlag på udebane til de forsvarende mestre fra HB Køge kom fodboldkvinderne fra FC Thy-Thisted Q søndag på pointtavlen i Gjensidige Kvindeligaen.

Hjemme i Thisted blev det til en 1-0-sejr over AGF, da Beate Marcussen kort inde i anden halvleg blev matchvinder.

AGF-forsvaret blev overrumplet af en lang aflevering, og alene med målmanden bankede Beate Marcussen bolden i nettet via overliggeren.

Den udvikling havde AGF ikke noget modsvar på, og derfor kunne de forsvarende pokalmestre i stedet bogføre sæsonens første tre point.

Næste opgave er på søndag ude mod FC Nordsjælland.

Annonceret indhold

Nyeste