Målene er haglet ind hos FC Thy i den sidste del af sæsonen. Arkivfoto: Torben Hansen
Livet her

FC Thys pokalmestre fik flere stryg

FC Thy-Thisted Q har stadig ikke hentet point oven på pokaltriumfen

29. maj 2021 kl. 15:55
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:44

FODBOLD: For en måned siden skrev fodboldkvinderne fra FC Thy-Thisted Q historie ved at blive pokalmestre, men siden er det til gengæld blevet til lutter nederlag i Gjensidige Kvindeligaens slutspil.

Det ændrede sig ikke lørdag, da det blev til et nederlag på hele 0-5 til Brøndby. Dermed fik sjællænderne revanche for nederlaget i pokalfinalen, samtidig med at de holdt liv i håbet om at overhale HB Køge i kampen om mesterskabet.

Kampen blev hurtigt afgjort. Efter 10 minutters spil havde Frederikke Lindhardt og Agnete Nielsen bragte Brøndby foran 2-0. Efter 37 minutter blev Agnete Nielsen dobbelt målscorer, inden Nanna Christiansen sendte Brøndby til pause foran 4-0.

Brøndby skruede ned for tempoet i anden halvleg, men med to mål sørgede Mille Gejl dog for en sejr med tenniscifre.

Nederlaget var FC Thys syvende i træk i ligaen. I sidste spillerunde venter en hjemmekamp mod Kolding.

Annonceret indhold

Nyeste