Morsø HK og Nordvestmors Boldklub er to ud af cirka 2.500 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK.
Livet her

Sponsorstøtte giver Morsø HK luft til de sjove ting

14. april 2024 kl. 06:01

MORSØ: Gennem deres sponsoraftale med OK og SuperBrugsen Øster Jølby modtager Morsø HK & Nordvestmors Boldklub et stort beløb til foreningernes kasser. Sponsorchecken lyder på hele 31.612,80 kroner.

Det fortæller OK.

Man kan støtte de to klubber ved at tanke hos SuperBrugsen Øster Jølby. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningerne.

- Sponsoraftalen giver klubben et økonomisk råderum, som gør, at vi får luft til at lave nogle af de sjove ting. Et eksempel er ”Bold i natten”, hvor ungdomsspillerne overnatter i hallen og deltager i forskellige aktiviteter på tværs af foreningerne. Vi får også mulighed for at bruge lidt ekstra på vores sæsonafslutninger, siger Jane Ry Spanggaard, der er formand for Morsø HK.

Dobbelt støtte med OK-app

OK's kunder har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, en bilist tanker hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK.

Støtten fra OK bliver endda endnu højere, hvis en bilist vælger at støtte en klub eller forening via OK's app. OK dobler nemlig støtten op til 10 øre per liter, hvis en bilist betaler med OK-appen.

Annonceret indhold

Nyeste