Shopping

Samilla får ros for livesalg under corona

Det er faktisk lykkedes butikken i Hanstholm Centret at tjene penge på de ugentlige live-salg

20. april 2021 kl. 14:27

HANSTHOLM: Efter over 20 afholdte shows på nettet i løbet af corona-nedlukningen, har modetøj, brugskunst og livsstilsbutikken Samilla i Hanstholm Centret, ikke kun fået gode erfaringer i det at lave ”TV” og præsentere tilbud og nyheder på nettet.

Det er faktisk også lykkedes butikken at tjene penge på de ugentlige live-salg.

- Vi solgte jo op til 100 stykker tøj på en ganske almindelig aften med op til 200 følgere. Det er meget tilfredsstillende. For nok blev mange varer solgt med gode rabatter. Men man skal se livesalget i en større sammenhæng for vores butik, fortæller butiksbestyrer Ida Seerup.

- Det at vi var aktive og dermed synlige, i den periode hvor alt var lukket ned, har betydet at vores følgerskare på både Facebook og Instagram konstant er vokset konstant fra show til show med 30-50 nye følgere. Vi er nu oppe på 11.000 følgere, hvilket er meget tilfredsstillende for en butik som vores, siger hun.

Den store indsats der har været gjort, for det er en hulens masse arbejde at lave liveshows, er noget butikken vil nyde godt af fremadrettet.

- Vi har besluttet at fortsætte med liveshows hver måned - for det er bare en god måde at nå kunderne på. Ved de næste shows vil i større grad vise nyheder og lave modeopvisninger. Men der bliver altid gode tilbud. Vi er blevet meget dygtigere til det, synes vi selv. Og vi har professionaliseret vores setup med etableringen af en robot, der har kørt registreringen af købene og svaret køberne. Det har gjort alt meget lettere for os, siger Ida Seerup, og fortsætter:

- Med de positive tilbagemeldinger og også en god del ros vi har fået, så er jeg ”virkelig-virkelig” beæret og stolt over at så mange har kigget med hver torsdag aften.?Samilla har nu normalt åbent, og har fået en del nye varer og mærker på hylderne.

Blandt dem er superflot bæredygtigt modetøj fra Basic Apparel (kendt fra Løvens Hule), det farverige CRAS og det danske mærke Global Funk. På mandesiden er et mærke som det humoristiske Lakor kommet ind i butikken.

- Vi er nu klar på sommeren, med en masse lækkert tøj, wellness, sko og brugskunst. Og vi vil stadig være superaktive på de sociale medier og tilbyde vore følgere nyt om alt det nye der sker i butikken, lyder det fra Ida Seerup.

Næste Samilla liveshow er søndag 2. maj.

Annonceret indhold

Nyeste