Shopping

Rigtigt godt år for Bang & Olufsen Thisted

Trods corona og nedlukning, så har butikken i Storegade øget sin omsætning

06. maj 2021 kl. 11:37
Opdateret kl. 13:31

THISTED: Det går godt med salget af lyd og TV fra Bang & Olufsen i Thisted.

Trods corona og nedlukning, så har butikken i Storegade øget sin omsætning.

- Vi har haft en fremgang i 2020 på lige under 15 procent, hvilket er overraskende godt. Ikke mindst fordi jeg faktisk var bekymret for hvordan året ville gå, fortæller indehaver Finn Toft.

- Bang & Olufsen har generelt haft en fremgang de senere år, på baggrund af den store udvikling af innovative produkter i alle prisklasser. Det mærker vi også i Thisted, hvor Bang & Olufsen ikke længere kun er dyre produkter. For der er kommet en stribe spændende nyheder som alle har råd til, siger Finn Toft og fortsætter:

- Salget af TV er gået rigtig godt. Det skyldes ikke mindst de nye Beovision Contour - i tidløst design, OLED-skærm og kraftfuld og fyldig, prisvindende lyd.

På lydsiden, hvor der er kommet mange nyheder, har salget af multirums-højtalere som Beosound Level og Emerge gået godt.

- Vi står nu rigtigt stærkt når det gælder god lyd over alt i hjemmet. Og Beosound Stage, en soundbar der kan kobles til alle TV - uanset mærke og give stor lyd fra ens TV, går der mange af. Det skal også nævnes, at en række ny produkter helt ned til kun 1000 kroner, generelt har fået mange flere til at købe Bang & Olufsen, blandt andet den fede høretelefon i ægte B & O kvalitet. Vi har nu været i Thisted i 15 år og har oparbejdet en stor fast kundekreds, faktisk i hele Danmark. Vi leverer til eksempelvis København, Vejle, Svendborg - ofte thyboer der er flyttet, men som gerne vil handle med os. Men også store lyd og TV-løsninger til udlandet. Det er vi selvfølgelig glade for, lyder det fra Finn Toft, der opfordrer til at man kigger ind i butikken og få lov at høre og se de mange spændende Bang & Olufsen-nyheder, som butikken kan byde på.

- Vi har altid kaffe på kanden, lyder det.

Annonceret indhold

Nyeste