Shopping

Købelystne borgere: Den rene loppesucces

Vejloppemarked fik folk til at mødes på kryds og tværs

14. maj 2021 kl. 09:25

- Sikke en succes, det blev. Hold da. Folk stod i kø for at komme ind i byen. Jeg vil tro, at der har været 250 mennesker forbi løbet af dagen, og 35-40 husstande deltog begivenheden. Der var endda et hus, som havde sat en slush-ice-maskine op udenfor, så børnene cyklede rundt i byen, lød det begejstret fra Alexia Toft, Tødsø, efter det først vejloppemarked af sin art i området var slut.

Det blev afviklet torsdag 13. maj, og det handlede om, at de enkelte borgere kunne sætte en bod op ved vejen, i haven eller garagen. Alt efter hvad der nu kunne passe. Mange valgte at tage godt imod initiativet fra Alexia Tofts side.

Hun synes, at der skulle ske noget i byen. Der har alt for længe været alt for stille.

- Der skal være noget at samles om. Det er for at skabe noget sammenhold i byen. Det har været en periode, hvor man ikke har set meget til hinanden, sagde hun.

Kristi himmelfartsdag blev dagen, hvor man kom til at se lidt mere til hinanden i Tødsø.

- Jeg solgte selv for meget, om min mor fik helt udsolgt. Jeg havde folk ved min stand hele dagen, og mange kom også forbi og roste initiativet. Flere sagde også, at det skal vi lave til en årlig tradition og sætte byens flag op, sagde Alexia Toft.

Hun satser på, at der igen næste år kommer vejloppemarked i Tødsø - og måske det breder sig til mere end bare Tødsø.

- Men det er et stort stykke arbejde, så jeg kommer nok til at skulle have noget hjælp så, sagde hun.

Annonceret indhold

Nyeste