Thyboerne ligger lige nu inde med gavekort for over 3.4 mio. kroner.
Shopping

Gavekort for millioner venter på at blive brugt i Thy

GAVEKORT: Der ligger gavekort for 3,4 mio. kroner hjemme hos thyboerne - de vil gøre mere gavn i butikkerne

06. april 2021 kl. 10:30

Thyboerne ligger lige nu inde med gavekort for over 3.4 mio. kroner.

Gavekort der endnu ikke er indløst. Nu opfordrer handelschef til, at man får brugt gavekortene i en fart, da det skaber omsætning i de lokale butikker.

Millionbeløbet er fordelt på cirka 6.800 gavekort, hvilket er over en fordobling i forhold til sidste år, hvor Thyboerne lå inde med 2700 ubrugte gavekort på nuværende tidspunkt på året.

- Jeg kan kun opfordre folk til at finde gavekortet frem fra gemmerne og besøge vores lokale forretninger i Thy. Sammen kan vi give hjulene et skub i den rigtige retning og få pengene ud at arbejde i butikkerne. For det er først, når man har brugt sit gavekort i den valgte butik, at butikken afregnes gavekortets værdi. Så det betyder utroligt meget for hele handelslivet, at gavekortene bliver indløst, siger handelschef Michael Vendelbo.

Han bakkes op af Benny Jensen, der er kundechef i Sparxpress, som står bag udstedelsen af de lokale gavekort i Thisted og det meste af Thy.

- Det er den fælles indsats, som igen skal skabe handel, og den handel har butikkerne virkelig brug for. Og det er klart, at jo mere vi køber for i butikkerne, desto mere støtter vi - især ved køb på mere end gavekortets beløb. Det er altså den fælles indsats, som skal sikre de lokale butikker rundt i byerne i fremtiden, påpeger Benny Jensen.

Han vurderer, at gavekort for flere hundrede millioner kroner venter på at blive brugt i de danske butikker og centre.

- Et gavekort er gyldigt i tre år. Men der er jo ingen grund til ikke at få brugt det allerede i morgen, siger Michael Vendelbo.

Annonceret indhold

Nyeste