Shopping

Forrygende succes for Sebedejes livesalg

Tirsdag aften prøvede Sebedeje for første gang at nå kunderne direkte på nettet

03. februar 2021 kl. 14:59

THISTED: Tirsdag aften prøvede Sebedeje i Thisted for første gang at nå kunderne med livesalg direkte på nettet. Indehaver Lone Mærkedahl var spændt på om det var noget kunderne ville være med til.

- Det var det i den grad. Det var helt fantastisk. For omkring 140 kunder fulgte med den halve time det varede, og salget var livligt, fortæller Lone Mærkedahl, dagen efter mens ordrerne blev pakket og udleveret.

- Vi solgte 31 bøjler med tøj, og salget er fortsat efter live-sendingen. Filmen ligger jo nu på vores Facebookside, og man kan stadig købe via beskeder i kommentarfeltet.

Det handler for os om at få afholdt vores udsalg, så vi får vintertøjet væk. Men for os var aftenen og de mange der fulgte med - også en kæmpe opbakning til butikken.

- Vi er klar igen med nye lækre varer på bøjler. Vi ved endnu ikke hvornår det bliver, men måske allerede på søndag. Det vil vi snart kommunikere ud, fortæller Lone Mærkedahl, der selv har fået et boost af tirsdag aftens succes med live-salg:

- Man får helt lysten tilbage igen, efter denne trælse tid, hvor vi ikke har kunnet være i butikken sammen med kunderne, siger hun.

Det købte tøj ved livesalget blev pakket og de fleste ordrer blev overleveret i bagdøren. Mens nogle fik tøjet leveret.

Lone Mærkedahl håber, at mange igen vil kigge med igen ved Sebedejes næste livesalg. Der vil atter blive masser af flotte varer der sælges med 50 procents rabat.

Men der vil også i slutningen af showet være en stak ekstraordinært gode tilbud.

Annonceret indhold

Nyeste