Endelig åben igen for butikkerne på første etage
Siden 16. december har butikkerne i storcentre ikke kunnet holde åbent
THISTED: Tirsdag var der flag hele vejen ind i J P Jacobsen Centret.
Endelig måtte butikkerne på første sal åbne i centret åbne og det trak igen kunder op ad rulletrappen.
Siden 16. december har butikkerne i storcentre ikke kunnet holde åbent.
En tid der har været hård for butikkerne, trods hjælpepakker.
- Vi synes det har været en sej, lang og ikke helt retfærdig nedlukning, siger indehaveren af Mr. Oliver Henrik Christensen, der med sin nyåbnede herretøjsbutik, har været mere lukket en åbent, siden butikken slog dørene op 27. august.
- Vi og Holms valgte så at åbne en midlertidig butik nede på gaden. Vi var nødt til at gøre noget. Og det var heldigvis en succes for begge vore butikker. Kunderne kunne få ordnet julegavebytningen, og vi fik solgt en masse vintervarer. Men nu ser vi frem ad og er bare glade for igen at kunne holde åben. Der er liv på etagen igen og alle er velkomne. Vi mangler bare at få cafeen åbnet igen - så er vi næsten tilbage på normal, lyder det fra en glad Mr. Oliver - indehaver.
Butikkerne i J P Jacobsen Centret der er genåbnet er Holms, Mr. Oliver, Sportsmaster, Munk Store og Skoringen.