i 10 år har Else Lomborg Dancker avlet tusindvis af stauder som er klar til at hente og plante i have og kukker. Her Gul Kodriver.
Shopping

10 års jubilæum: Else får stauderne til at gro

07. maj 2024 kl. 06:01

Hos Else Lomborg Dancker vælter stauderne op i højbedene. Og netop nu er den rette tid at besøge hendes “planteskole“ i Skyum på Tinggardsvej 3.

Hun kan nu fejre fejre 10 års jubilæum med Thy til Stauder.

Det begyndte som en hobby for Else Lomborg Dancker, der udlært blomsterdekoratør, men også har arbejdet på planteskole.

Det starter med frø. Else Lomborg Dancker laver alle sine mange stauder selv.

Nu er interessen for især stauder blevet til virksomheden “Thy til Stauder”, der har salg fra haven og på internettet. Men også blomsterforretninger i Thy får leveret fra Else Lomborg Dancker, der også har et stort postsalg af planter.

- Det med stauder begyndte i 2014, hvor jeg besøgte et plantemarked og selv fik lyst til at prøve at sælge planter. Min kærlighed faldt på stauder, som er planten, der bliver ved med at give. Når den er blevet plantet i krukken eller i bedet, så kommer den hvert forår og sætter de smukkeste blomster i alle farver og former. Stauder er oven i købet rigtigt nemme, lyder det fra staudeeksperten med Thys største udvalg af planter.

- Jeg har mindst 10.000 stauder i 250 sorter. Netop nu står de allerflottest og klar til at komme ud og sprede glæde i haverne.

Netop nu bugner det af stauder hos Else Lomborg Dancker og Thy til Stauder.

Hun fortæller Alyssium, Altea, Kodriver, Småhjerte, Hjertegræs, Kulsukker, Kbægsurt, Bjørnerod, purløg med hvide blomster, Djævelsbid og mange andre.

- De stauder, jeg har, er alle avlet helt fra frø. Rigtig mange af dem er supergode for biodiversiteten. Jeg har mange danske stauder, som er hjemmehørende i Danmark. Bier og insekter elsker dem. Og nogle er endda spiselige for vi mennesker. Og andre er læge-stuader gennem århundreder, siger Else Lomborg Dancker.

Hun har ved siden af staudehaven sin egen private have, som hendes kunder er velkommen til at besøge.

- Her kan man se, hvad de stauder, jeg har, bliver til, for min have er naturligvis fyldt med mine stauder.

Netop nu bugner det af stauder hos Else Lomborg Dancker og Thy til Stauder.

Thy til Stauder har åbent fire dage ugentlig: lørdag-søndag-mandag og tirsdag fra klokken 12-15.

Man ringer eller skriver lige i forvejen og siger, at man kommer.

Thy til Stauder er medlem af Det Danske Haveselskab

Annonceret indhold

Nyeste