Arkivfoto.
Livet her

Ukrudtsbrænder satte ild til skur: Ældre dame måtte hentes af lægehelikopter

85-årig fik et ildebefindende, da hun kom løbende til for at hjælpe ved branden

15. juni 2021 kl. 08:44
Opdateret kl. 09:01

VILS: Mandag formiddag klokken 10.42 var en 64-årig mand ved at fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder på Smedebjergevej. På et tidspunkt kom han indenfor halvanden meter af et træskur, der er bygget op af husmuren, hvorefter han stoppede afbrændingen.

Omkring fem minutter efter, ukrudtsbrænderen var blevet slukket, gik der ild i træskuret, og brandvæsnet måtte tilkaldes.

Den 64-årige mands 85-årige søster havde set branden, og hun kom ilende til for at hjælpe broderen. Desværre har kvinden problemer med helbredet, der gjorde, at hun kort efter fik et ildebefindende, og en lægehelikopter måtte tilkaldes til stedet, så hun kunne blive fløjet på hospitalet.

Branden kom hurtigt under kontrol, og den 64-årige mand kan se frem til en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven.

Annonceret indhold

Nyeste