Et stort bilmærke skyder reklamebilleder af ny bilmodel på smukke Nordmors.
Livet her

Tophemmeligt photoshoot: Ny bilmodel promoveres fra underskønne Nordmors

Det er nok ikke sidste gang, der bliver skudt bil-billeder på det nordlige Mors, lyder det fra location scout

01. juli 2021 kl. 16:26
Opdateret 20. maj 2022 kl. 15:11

NORDMORS: Af alle smukke steder er det skønne Nordmors valgt til en særlig lejlighed.

På den nordlige del af Mors bliver der nemlig i dag skudt reklamebilleder for en ny bilmodel, som et stort bilmærke står bag.

Det oplyser Jesper Ray, der er location scout og har fundet stedet til det store bilmærke, til Nordjyske.

Et stort bilmærke skyder reklamebilleder af ny bilmodel på smukke Nordmors.

Han må dog ikke oplyse yderligere om bilmærket og den nye personbilmodel.

Jesper Ray, der siden serien ”Krøniken” har fundet locations til film, fotoopgaver og reklamefilm i Danmark, fortæller, at kodeordene, når der skal tages billeder af biler, er ”vej tæt på vand” og ”smuk natur”.

- Når du er ude at køre en tur, tager de fleste til vandet. Så kan du stille bilen og kigge ud over vandet. Det er romantik og drømme, og det signalerer stedet her (på Nordmors, red.), siger Jesper Ray, der fandt stedet tilfældigt ved at kigge efter vej og vand på Google Earth.

Han fremhæver også området ved Nordmors, hvor der bliver skudt billeder af den nye bilmodel, for dets bakkede landskab og en kurve på vejen.

- Det er et super dejligt sted, og jeg tror, at vejen her er blevet et godt spot. Det er nok ikke sidste gang, vi kommer her, siger Jesper Ray.

Et stort bilmærke skyder reklamebilleder af ny bilmodel på smukke Nordmors.
Annonceret indhold

Nyeste