Birthe Heide Sørensen var gennem mange år lærer på Bjergby Friskole. Arkivfoto
Livet her

Ny formand for frimenighed

Birthe Heide Sørensen, Bjergby, har afløst Jens Riis i spidsen for Morsø Frimenighed

22. august 2021 kl. 13:44
Opdateret kl. 19:36

ØSTER JØLBY: Morsø Frimenighed har skiftet ud i toppen. Ved årsmødet, der med coronaforsinkelse blev holdt i onsdags, havde den mangeårige formand, musikhandler Jens Riis, ønsket at træde tilbage.

Ny formand skulle findes søndag ved et konstituerende bestyrelsesmøde. Der blev kampvalg mellem Birthe Heide Sørensen, Bjergby, og Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing.

Birthe Heide Sørensen gik af med sejren. Hun er gået på pension efter mange år som lærer på Bjergby Friskole. Ny næstformand blev Lisbeth Byskov, Tøving.

Morsø Frimenighed er centreret omkring Ansgarkirken i Øster Jølby. Den har cirka 1100 medlemmer, primært på Mors, men også i Thy og Salling.

Annonceret indhold

Nyeste