Festivalformand Nina Andersen fik henvendelser efter Nordjyskes omtale.Arkivfoto: Ajs Nielsen
Livet her

Morsø Festival får frivillige efter omtale

Mangler nu kun fem folk i få vagtplanen til at gå op lørdag 21. august

12. august 2021 kl. 08:59

OUTRUP: Det hjalp, at Nordjyske forleden beskrev Morsø Festivals kvaler med at finde frivillig arbejdskraft til endagsfestivalen lørdag 21. august. Problemet er opstået i år, hvor Kulturmødet Mors afvikles i dagene fra torsdag 19. august til søndag 22. august. De to begivenheder i henholdsvis Outrup og Nykøbing trækker på de samme folk.

- Omtalen har hjulpet samtidig med, at den blev delt på Facebook. Nu mangler jeg kun fem, siger Nina Andersen, formand for Morsø Festival til Nordjyske tidligt torsdag.

Tirsdag, hvor Nordjyskes artikel blev lagt ud på nettet, manglede hun 17 folk og de fleste af dem til at stå i bar og sælge mad på den sene vagt fra klokken 20 til 01. Men så skete der noget.

Se også
Hjælp! Festival mangler 17 folk

- Det strømmede ind med henvendelser i aftes. Der er en fra Hurup, som gerne vil have en vagt, så nu har vi også engageret thyboerne. Jeg er fortrøstningsfuld. Nu kan vi gennemføre festivalen som planlagt, og mon ikke jeg får gaflet de sidste fem også, siger Nina Andersen.

Annonceret indhold

Nyeste