Mennesker

- Tak for 21 år, Keld

Bestyresesformand i Vestervig Håndværker- og Borgerforening, Keld Jensen, takkede af og fik et maleri som tak for 21 år på posten

01. juli 2021 kl. 15:54

VESTERVIG: Hvis man interesserer sig for Vestervigs nyere historie, støder man uvægerligt på navnet Keld Jensen.

Som formand for Håndværker- og Borgerforeningen har 72-årige Keld Jensen utrætteligt arbejdet med at gøre byen til at attraktivt sted at bo, at bevaringsværdige ejendomme blev bevaret og at faldefærdige rønner blev jævnet med jorden.

Og byens indsat blev belønnet i 2013 med udnævnelsen til ”Årets Landsby”.

Ved den seneste generalforsamling valgte Keld Jensen at forlade bestyrelsen efter 21 år som formand.

Og indsatsen skulle belønnes, mente den øvrige bestyrelse.

Onsdag aften fik Keld Jensen overrakt et maleri af Kristine Frøkjær for sin mangeårige indsats.

Og selvfølgelig viser maleriet et udpluk af de projekter, som Keld Jensen har beskæftiget sig med gennem årene.

For eksempel bevarelsen af Thinghuset i byen.

Selv tilskriver Keld Jensen den lokale indsats som et fælles projekt.

- Fra min tid i Klosterrevyen vidste jeg noget om organisering og uddelegering af opgaver. Det betyder utroligt meget, siger Keld Jensen.

Uddelegeringen førte blandt andet til etableringen af Vestervig Byfornyelse ApS.

28 huse er blevet væltet i hans ”regeringstid”, hvor byen også mistede sit posthus og sit apotek.

Helt vil Keld Jensen dog ikke slippe tøjlerne.

- Jeg vil fortsat komme med idéer til bestyrelsen. jeg er med i innovationsgruppen. Derudover arbejder jeg med projektet Klosterbo, der skal etablere nye lejeboliger i byen. Der mangler nemlig lejeboliger i byen, siger Keld Jensen.

Hvem der bliver den nye formand er endnu ikke afgjort.

Bestyrelsen konstituerer sig på et senere tidpunkt.

Annonceret indhold

Nyeste