Seje Daisy stopper mens legen er go’

- Jeg fortæller min historie i håb om at kunne inspirere andre. Vigtigst er nok, at selv om livet nogle gange føles sort og dystert, er der masser af lykke at hente i livet. Man skal bare selv ville gøre en indsats.

Sådan lyder det fra Daisy Vester Jensen. Hun er et kendt ansigt i byen, smilende og udadvendt og fuld af gåpåmod. Hun er nu tidligere formand for Limfjordens Idrætsforening, der er for psykisk sårbare. Hun har ikke altid været en person i ligevægt, hun har været indlagt med depression og angst samt gjort skade på sig selv - med masser af medicin til følge. Det er hun så godt som ude af nu. Livet tegner lyst. Terapi har hjulpet hende meget, men også hendes engagement og aktive liv Limfjordens Idrætsforening, de sidste fire år som formand, har været en stor medspiller for at kunne lave denne u-vending.

Hun mener også selv, at det er på grund af hendes arbejde med sig selv og sin psyke og ikke mindst idrætsforeningen, at hun er der, hvor hun er i dag. Depressionen og angsten er væk, humørbarometret har fået boost.

- Jeg tror selv, at det skyldes aktiviteterne og bestyrelsesarbejdet, som har givet mig et ansvar. Det har flyttet mig så meget, siger Daisy Vester Jensen, som har været på førtidspension de seneste 11 år.

I fremtiden kan hun godt se sig selv i skånejob eller flexjob med nogle timer om ugen på arbejdsmarkedet. Og gerne med et arbejde hvor der knokles, for det kan hun lide.

Hun blev tilkendt førtidspension, da hun foruden depression og angst også blev diagnosticeret med forskellige personlighedsforstyrrelser. Hun tror selv, at kimen ligger langt tilbage.

- Jeg havde en hård barndom, hvor vi flyttede rigtig meget. Derfor havde jeg mange år med medicin, og jeg har været indlagt. Det hele var meget sort/hvidt. Selvskade begyndte jeg også at gøre, det lettede smerten indeni, men det var kun for en kort bemærkning, husker Daisy Vester Jensen.

Druk og stoffer

Som ung begyndte hun at drikke heftigt i weekenderne. Stoffer kom også på banen. Det fik de negative tanker til at forsvinde som dug for solen. Men det gik ikke i længden. I sine teenage-år var hun også ofte alene hjemme, og det var først, da hun som 15-årig flytter ind hos sin kæreste og hans familie, at hun oplevede det med at have et stabilt familieliv med mad på bordet hver dag.

- Det var trygt og rart. Det var nok de bedste år af min barndom, siger Daisy Vester Jensen.

Angsten fyldte meget, store forsamlinger var ikke sagen. Hun sad heller aldrig med ryggen til nogen, ligesom hun gerne sad tæt ved døren. Medmindre der var vin på bordet...

For seks år siden var hun tæt på at få et tilbagefald.

- Jeg nåede at tænke, at det er noget lort, det her, siger hun.

Derefter gik hun i terapi, fandt glæden ved at dyrke motion og smed 24 kilo. Hun stoppede gradvist med sin medicin samt blev formand.

Hun benyttede sig af en helt anden tilgangsvinkel, end hvad distriktspsykiatrien kunne tilbyde. Det hjalp. Nu vil Daisy Vester Jensen hjælpe andre ved at fortælle sin historie. Ingen skal have en tilværelse, der er grå-i-grå.

Forening med vokseværk

I de fire år hun har siddet som formand, er foreningen vokset med op til dobbelt så mange medlemmer. Der er også kommet en lang række aktiviteter til.

- Vi har fået en aftale med et motionscenter, og tennis er også kommet på programmet. Desuden har vi holdt arrangementer, hvor vi har surfet og klatret, siger Daisy Vester Jensen, som har valgt at lade stafetten gå videre. Hun ønsker at stoppe som formand, mens det hele går godt.

Nu vil hun bruge mere tid på sig selv. På at blive endnu sundere - både fysisk som mentalt

- Jeg er flyttet i hus, hvor der er have. Der er også mange andre projekter, jeg vil kaste mig over. Jeg vil blandt andet lære at spille guitar, ler hun.

Hun kommer ikke til at stoppe med at have sin - om ikke daglige så ugentlige - gang i idrætsforeningen.

- Da jeg var yngre, dyrkede jeg aldrig idræt. Nu er jeg fuldstændig vild med motion.