Mikael Bach Henriksen er en erfaring mand, når det kommer til ejendomshandler i Thy. PR-foto
Mennesker

Mægler fra Thy opruster med erfaren profil

01. september 2022 kl. 13:27

Ejnar K. Jeppesen og Michael Søndergaard byder velkommen til Mikael Bach Henriksen, som er blevet en del af Nybolig teamet pr. 1. september.

Mikael er et kendt ansigt i mæglerbranchen i Thy, hvor han har arbejdet i mere end 8 år, heraf den seneste årrække som ejendomsmægler i Thisted. Han er uddannet ejendomsmægler og desuden HD i Finansiel Rådgivning, ligesom han har været vurderingskonsulent for Realkredit Danmark og Totalkredit.

På den private front er Mikael bosat i Thisted. Fritiden bruges primært på sport, venner, familie og som ivrig jæger.

- Vi er enormt glade for, at Mikael har valgt at takke ja til muligheden for at blive en del Nybolig-teamet. Han kender hele vores markedsområde indgående og er en fantastisk dygtig ejendomsmægler, og som vi kender Mikael, passer han perfekt ind i det team, vi er i forvejen, udtaler Ejnar K. Jeppesen.

Endvidere fortæller Ejnar K. Jeppesen, at Nybolig de seneste 3 år har gennemført 689 handler, og selv om markedet muligvis er på vej ind i en mere rolig periode, er det vigtigt at have det absolut stærkeste team, når købere og sælgere skal hjælpes trygt igennem deres måske største beslutning i livet.

- Vi er sikre på, at Mikael er den helt rigtige til den opgave, siger Ejnar K. Jeppesen

Mikael udtaler, at han ser meget frem til at blive en del af det største mæglerteam i Thisted Kommune og glæder sig til at rådgive de mange kunder, som enten ønsker at købe eller sælge ejendom i Thy.

- Nybolig har mulighed for at hjælpe med handel af alle typer af ejendomme – også erhverv- og landbrugsejendomme – og det finder jeg yderst interessant. Jeg ser meget frem til at hjælpe købere og sælgere i Thy godt videre sammen med et hold af de absolut dygtigste kollegaer, siger Mikael Bach Henriksen.

Annonceret indhold

Nyeste