Lene Nørgaard & Thomas Kold er i forårshumør. Fredag, lørdag og søndag i bededagsferien uddeler de 50 cocktails til de første gæster de tre dage. Foto: Ole Iversen
Mad & Drikke

Havbadshotel fejrer det gode vejr med gratis drinks

Lene Nørgaard & Thomas Kold er i forårshumør

29. april 2021 kl. 09:51

VORUPØR: Hos Hotel Havbadet i Vorupør er genåbningen godt i gang.

Fredag og lørdag var der fuldt hus i restauranten.

Nu har indehaverparret besluttet at markere, at husets VØ Sportsbar er åbnet, og at gæsterne endelig strømmer til det nye hotel ved landingspladsen.

- Derfor uddeler vi gratis cocktails i VØ Baren i hele bededagsferien - 50 cocktails ud hver dag til de første gæster fredag, lørdag og søndag, fortæller medindehaver Thomas Kold.

Man kan vælge mellem to varianter: Rom-hyben-havtorn eller Vodka-jordbær, rabarber, begge fra Norhlund.

Nohrlund cocktail er økologiske og lavet efter opskrifter inspireret af det nordiske køkken og meget populær, blandt andet ved festivaller.

- Så hvorfor ikke nyde at vejret er godt. Måske komme til Vorupør og nyde solnedgangen fra vores udendørs soldæk. Vi planlægger også at tænde for TV-skærmene i baren og måske vise en god fodboldkamp, lyder det fra Thomas Kold.

Annonceret indhold

Nyeste