Vækst i Nordvest, der er et partnerskab mellem seks erhvervsvirksomheder fra erhvervsnetværket BNI Thy-Mors, er klar med det nye initiativ Business Briefings.PR-foto
Livet her

Vil hjælpe lokale virksomheder med nyt, gratis tilbud: - Vi ønsker at gøre en forskel

Erhvervsnetværket er også klar med styrkede kompetencer i form af nyt medlem

29. april 2021 kl. 13:31

THY-MORS: Virksomheder kunne i marts nyde godt af gratis rådgivning fra Vækst i Nordvest, der er et partnerskab mellem seks erhvervsvirksomheder fra erhvervsnetværket BNI Thy-Mors.

Nu er partnerskabet klar med et nyt initiativ og styrkede kompetencer, for Vækst i Nordvest, har stadig et ønske om at hjælpe lokale virksomheder til vækst.

Det oplyser erhvervsnetværket i en pressemeddelelse.

Heri fremgår det, at der nu stilles skarpt på de områder, som erhvervslivet skal være opmærksomme på, også i efter-krisetid. Det nye initiativ kombinerer muligheden for at nå bredden ved en online præsentation med telefonisk og individuel rådgivning fra et ekspertpanel, lyder det i pressemeddelelsen.

Tilbuddet går under navnet Business Briefing.

- Vores Business Briefings bliver helt korte introduktioner til højaktuelle emner, og for at optimere deltagerens tidsforbrug og samtidig give individuel rådgivning, vil vi i dagene efter en præsentation give gratis telefonisk rådgivning.

- Business Briefings er derfor attraktivt, selvom man har en travl hverdag, siger Martin Søvsø, administrerende direktør i StraBI Consult og idemand til Vækst i Nordvest, i pressemeddelelsen.

Vil gøre en forskel

Partnerskabets håb er klæde erhvervslivet på til at håndtere udfordringer og at dele ud af deres viden til gavn for erhvervslivet.

- Det handler stadig om at hjælpe hinanden, og vi ønsker at gøre en forskel, siger Jonas Bauer Nygaard, der til daglig er partner i webbureauet Norsite og en af deltagerne i erhvervsnetværket.

Business Briefing

Det er gratis at deltage i Business Briefing.

Business Briefings bliver tilgængelige som streaming på Vækst i Nordvests LinkedIn-profil og Facebook-side.

19. maj indledes med en briefing om selskabsdokumenter og kontrolpakken. 3. juni er der briefing om effektiv markedsføring, og 17. juni er der en business briefing om effekten og sammensætningen af bestyrelser.

Alle tre Business Briefings følges op af tre dage med mulighed for gratis rådgivning.

I pressemeddelelsen fortæller Per Møller, der til daglig er erhvervsrådgiver i Hvidbjerg Bank, at partnerskabet er stolte over at kunne byde Pia Tavs Vistisen velkommen som nyeste medlem.

- Pia er advokat med speciale i erhvervsret, og det er en stor styrke, at Pia både har erfaring fra advokathuse, men også som business partner i B&O og derfor kender til daglige udfordringer i virksomhederne indefra, siger Per Møller.

Annonceret indhold

Nyeste