Livet her

Torvesucces i Hurup booster omsætningen i byens butikker

Store Torvedage har været holdt siden 1992

27. juli 2021 kl. 13:43

HURUP: Siden 1992 har der været afholdt Store Torvedage i Hurup.

En begivenhed der trækker tusinde af lokale og turister til hver mandag hen over sommeren.

Mandag blev sæsonens fjerde mandags marked afviklet i Bredgade i Hurup, og handlen med grøntsager, legetøj, brugskunst, smykker, lopper fiskefrikadeller, planter og meget mere, og handlen var livlig.

Men ikke kun boderne med Mobile Pay mærker at torvegæsterne er klar til at bruge penge.

Også i de fysiske butikker er smilene brede.

For de mange mennesker giver ikke kun liv ude på gaden.

Det giver også en livlig handel i butikkerne.

- Vi altid rygende travlt, når der er Store Torvedag. For butikkerne i Hurup betyder det en fordobling af omsætningen, de dage der er marked, fortæller Henrik Baun, indehaver af Din Tøjmand Baun.

Han fryder sig over at gæsterne er en god blanding af lokale og turister.

De mange boder og aktiviteterne tiltrækker familier og jeg tror alle hygger sig, lyder det fra tøjmanden.

En af dem der har været ved Store Torvedag i alle 29 år er Susanne Madsen fra Sandgården i Dover.

Hun fortæller, at det er hyggeligt at stå på markedet. Det er blevet en tradition, men også en fin og ukompliceret måde at få solgt nogle af gårdens kartofler, ærter og grøntsager.

- Det er rigtig dejligt, at man bare kommer og stiller sin bod op. Ingen udgifter og bureaukrati. Det fungerer bare, siger Susanne Madsen, der har en god omsætning med hjælp af datteren Tanja. Det er mange poser kartofler og ærter der ryger over det lille markedsbord.

Og de to vurderer kunderne er lige mange lokale og turister.

Store Torvedag i Hurup fortsætter hver mandag formiddag til og med uge 32.

Annonceret indhold

Nyeste