Mælkeproducenter skal for det næste budgetår tænke anderledes i forhold til deres planlægning. Arkivfoto
Livet her

Stiller skarpt på omkostninger

08. september 2018 kl. 13:25

MORS: Landbo Limfjord vil i løbet af efteråret sammen med en række mælkeproducenter anlægge en anden tilgang til budgetlægningen for 2019. Her vil udgangspunktet være, at den forventede omsætning fratrukket det ønskede overskud bestemmer omkostningerne for budgetåret.

Den gængse tilgang til budgetlægning blandt mælkeproducenter har været, at produktionsomfanget ganget med den forventede mælkepris fratrukket de forventede omkostninger har bestemt det budgetterede resultat.

Nu skal det ønskede resultat for budgetåret fastlægge omkostningerne, fremfor at lade omkostningerne bestemme resultatet. Det skal give omkostninger for produktionen større opmærksmohed, lyder det fra økonomikonsulent hos Landbo Limfjord Jakob Jessen.

- Fordelene ved fremgangsmåden er, at omkostningerne kommer i fokus, og der arbejdes med disse med henblik på at ramme virksomhedens indtjeningsmål. Omkostninger er i udgangspunktet til at ændre og med et fastsat mål for indtjeningen, er opgaven at fastlægge de arbejdsprocesser, der sikrer, at omkostningerne ligger indenfor den ramme, som sikrer indtjeningen, siger Jakob Jessen.

Metoden hedder "target costing" og skal give landmanden fokus på at minimere omkostningerne. Hvis den ene omkostning øges, så skal der findes en tilsvarende reduktion i en anden omkostning, lyder det fra økonomikonsulenten.

Jakob Jessen slutter af med at fortælle, at budgetprocessen efter principperne i "target costing" endvidere indgår i et forskningsprojekt på Aarhus Universitet og vil blive fulgt af lektor Morten Jakobsen fra Aarhus Universitet, der vil anvende erfaringerne i et forskningsprojekt omkring økonomistyring blandt mælkeproducenter.

Annonceret indhold

Nyeste