Sebedeje prøver torsdag aften at afholde modeshow live på nettet for første gang. Arkivfoto/Collage: Ole Iversen
Livet her

Sebedeje holder modeshow - online

Torsdag aften 25. marts afvikler butikken et live-mode-show, hvor forårets og sommerens mode præsenteres

24. marts 2021 kl. 14:49

THISTED: Under nedlukningen henover vinteren fik tøjbutikkerne lært nye måder, at få tøjet over disken og ud til kunderne på - nemlig ved salg via Facebook.

En af de butikker er Sebedeje i Vestergade i Thisted.

Nu vil butikken for første gang prøve at vise forårets og sommerens mode live på nettet.

Torsdag aften 25. marts afvikler butikken et live-mode-show, hvor forårets og sommerens mode præsenteres på en livlig måde med rigtige modeller, foran kameraet, og med speak.

- Vi havde stor succes med vores livesalgsaftener til Facebook. Nu prøver at vise vores nye tøj frem på en ny og inspirerende måde. Når vi nu ikke kan afholde et normalt modeshow, fortæller indehaver Lone Merkedal Jensen.

- Det kommer til at foregå på den måde, at modeller i en lind strøm kommer til at gå frem foran kameraet. Der bliver gået tæt på detaljerne og på tøjet.

Hver model har et nummer, som man kan huske eller skrive ned, hvis der er et sæt tøj man har lyst til at komme og købe i butikken. Men kan også bestille direkte i kommentarfeltet, hvis man vil det.

Men det er ikke hovedsigtet.

For vi ønsker at lave et hyggeligt og inspirerende modeshow, hvor man kan sætte sig i sofaen med et glas vin og måske et par veninder, og nyde fremvisningen af et udpluk af de forårs og sommervarer der er i butikken netop nu. Nu glæder vi os meget til at se om ideen slår an. For kan kunder lide det, så er det da muligt at vi prøver igen, lyder det fra indehaveren af Sebedeje.

Mærkerne på aftenen bliver Black Label, Muse, Projekt AJ 117, Oska, Bitte Kai rand, Mc Verdi, Trine Kruger Simonsen, Naja Lauf, Masai og Ilse Jacobsen.

Sebedejes live modeshow er kl. 19.00.

Annonceret indhold

Nyeste