Jytte Zacho fra roklubben og Gunner R. Jensen fra Spar Nord i Nykøbing. Privatfoto
Livet her

Nyt grej for 20.000 kroner

Nu er det bare med at komme en tur på vandet...

27. maj 2021 kl. 16:00

Nykøbing Mors Roklub har netop modtaget 20.000 kroner fra Spar Nord fonden. Og pengene er såmænd også allerede brugt.

Beløbet er brugt til en ny coastabåd, som længe har været på klubbens ønskeseddel. Det forventes, at båden vil tiltrække nye medlemmer til klubben - og gerne af den yngre model.

Pengene blev modtaget med stor glæde i klubben.

- Det er en fornøjelse at mærke opbakningen fra Spar Nord fonden. Vi har på denne måde fået mulighed for at indkøbe coastalbåden, hvilket er helt fantastisk for os i klubben. Vi skylder Spar Nord fonden en stor tak og ser frem til nye aktiviteter, siger Jytte Zacho fra roklubben.

I Spar Nord Nykøbing er der også glæde over donationen fra Spar Nord Fonden.

- Det er en fornøjelse, hver gang vi får donationer til vores område. Vi synes det giver god mening, at vi støtter op i det lokalsamfund, som vi lever i og ikke mindst lever af, siger afdelingsdirektør Gunner R. Jensen, Spar Nord Nykøbing.

Annonceret indhold

Nyeste