Mandag d. 25. marts blev der afholdt generalforsamling i Boddum-Ydby Skytte & Fritidscenter.
Livet her

Ny titel og ny formand: Jørgen tager teten

04. april 2024 kl. 14:01

BODDUM: Mandag den 25. marts blev der afholdt generalforsamling i Boddum-Ydby Skytte & Fritidscenter med 25 deltagere.

Generalforsamlingen indledtes med at mindes to bestyrelsesmedlemmer, Jytte Sunesen og Frank Odgaard Jensen, som begge er afgået ved døden i 2023.

I sin beretning kunne formand Jørgen Stefansen blandt andet berette om stabile/lidt stigende lejeindtægter fra både foreninger og private lejemål. Han nævnte også, at centrets egne aktiviteter, herunder senioraktiviteter, havde haft god tilslutning. Endvidere er centret for nylig blevet godkendt som "Green Sport Facility" facilitet.

Valg til bestyrelsen resulterede i genvalg af de tre foreningsvalgte: Kristian Kappel for Boddum-Ydby Skytteforening, Poul Svendsen for Ydby H & B Forening, og Jørgen Stefansen for Boddum-Ydby IF.

På generalforsamlingen blev Jens Peter Krabbe Nielsen og Svend Hansen også genvalgt, mens valg af suppleanter gav genvalg til Poul Erik Mark og nyvalg til Heidi Kapitzky.

Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig med Jørgen Kjær som formand, Svend Hansen som kasserer, og Jørgen Stefansen som næstformand og sekretær.

Annonceret indhold

Nyeste