Et foto fra senest Morsø Garden var på spilletur rundt til ens plejecentre, her fra Hvidbjerg Plejecenter. Arkivfoto: Hans B. Henriksen
Livet her

Morsø Garden spiller igen på plejecentrene

Der er sammensat et befrielsesprogram til turene lørdag, mandag og tirsdag

01. maj 2020 kl. 08:48

MORS: Morsø Garden spiller igen ved øens plejecentre - denne gang i anledning af 75-års-dagene for Danmarks befrielsen 1945. For at nå hele vejen rundt spilles der både lørdag formiddag samt mandag og tirsdag først på aftenen.

“Altid frejdig” og “En lærke letted’” vil være med som fællessange. De øvrige numre på programmet er ”Olsen-Banden”, ”Soldaterkammerater”, ”Jeg ved en lærkerede” og ”La Bamba”.

Programmet lyder på, at lørdag 2. maj besøger garderne Morsø Afklaringscenter kl. 10.00, Ansgarshjemmet kl. 10.30, Johan Riis’ Minde kl. 11.15 og Rolstruplund kl. 12.00.

Mandag 4. maj - befrielsesaftenen - besøger de Fjordglimt kl. 18.15, Støberigården kl. 18.45, Kærvang Asylgade kl. 19.15 og Kærvang Fjorden kl. 20.00.

Tirsdag 5. maj - befrielsesdagens aften - besøger de Hvidbjerg Plejecenter kl. 17.45 og Vejerslev Ældrecenter kl. 18.45.

Med på holdet er syv-otte medlemmer af Morsø Garden på hver tur, fortæller formand Diana Brund Christensen.

Annonceret indhold

Nyeste