Livet her

Klovn-skuespiller væltede Havbadshotellet i Vorupør

Fredag gik Michael Carøe på scenen på Hotel & Restaurant Havbadet Vorupør

28. juni 2021 kl. 11:30

VORUPØR: Michael Carøe er nok kendt som skuespiller i Klovn-serien.

Men fredag gik den uddannede skuespiller på scenen på Hotel & Restaurant Havbadet Vorupør som entertaineren og sangeren Michael Carøe.

Sammen med sit backingband fyrede han et brag af en koncert, eller nærmere en fest, af for 100 gæster, som de ikke lige glemmer. ?En af de første aftener efter corona - hvor hæmningerne endelig kunne slippes og der kunne danses og skråles.

Carøe, der også er kendt som crooner, lagde stemningsfuldt ud med en stribe Sinatra-hits.

Gæsterne kunne byde ind med forslag til hvad der skulle spilles.

Da stemning var kommet pænt vejret - spurgte Michael Carøe publikum: ”Skal vi ikke slå os løs i aften - og bare være glade for at vi ikke længere skal gå med maske - og det er helt ok at danse”.

En opfordring som publikum, ikke var længe om at tage imod.

Efter de havde nydt Hereford bøffer eller grilstegte jomfruhummer var det godt at få lov at slide dansegulvet.

En stribe af swing-hits fulgt af rock,n roll og soulhits viste ikke kun at Michael Carøe er en fremragende sanger, men også at han forstår at levere en fest og få folk op af stolene.

Efter et par timer i selskab med en særdeles kompetent entertainer - var en mere end hyggelig aften på Hotel & Restaurant Havbadet Vorupør ikke helt slut.

For gæsterne kunne runde aftenen af med et af husets farverige cocktails på terrassen - mens midsommersolen sank i Vesterhavet.

Michael Carøe og bands sætliste var: ”Cry me a river”, ”Makin´ whoopie”, ”Bad - bad Leroy Brown”, ”Under my Skin”, ”Mackie Messer” (Mack the knife på tysk- ), ”Fly away”, ”Just a gigolo”, ”New York - New York”, ”Jambalaya”, ”Can´t get my eyes of you”, ”You to me are everything”, ”The sweetest thing”, ”I feel good”, ”Stand and deliever”, ”John Mogensen medley”, ”Blue Suede shoes”, ”Hound Dog”, ”Kiss (Prince)”, ”99 Luftballons” og ”My way”.

Annonceret indhold

Nyeste