Den overordnede strategi for arbejdet i Destination Limfjorden er nu klar til at blive fremvist til Kick Off, torsdag  22. oktober. Privatfoto
Livet her

Kick off i Destination Limfjorden

Den overordnede strategi for arbejdet i Destination Limfjorden blive fremvist torsdag 22. oktober

16. september 2020 kl. 15:48

NYKØBING: Opstarten i det nye destinationssamarbejde mellem Skive, Struer og Morsø kommuner er ikke gået stille for sig siden opstarten i juni 2020.

Destination Limfjorden har i samarbejde med Primus Motor og Related arbejdet med at lave brandingstrategi samt den overordnede strategi for arbejdet i Destination Limfjorden - og den er nu klar til at blive fremvist til Kick Off, torsdag eftermiddag 22. oktober i Jesperhus, Legindvej 30.

Derfor inviteres turismeerhvervet i Destinationen til Kick Off, hvor præsentationen af det nye brand samt brandfortællingen ville blive præsenteret.

Derudover vil de strategiske rammer for arbejdet de næste år også blive præsenteret sammen med projektet ”SOS Destination Limfjorden”, som er et gratis projekt for turismeaktørerne i et helt nyt udviklingsforløb, der skal være med til at styrke og geare dem til den nye virkelighed efter covid-19.

- Vi glæder os utrolig meget til endelig at kunne løfte sløret for alt det vi har arbejdet på i døgndrift, siden vi startede op i juni. Vi har haft en rigtig god dialog med erhvervet og bestyrelsen, og det er deres inputs, der ligger til baggrunden for vores brandingstrategi samt vores arbejde fremadrettet, siger Kristina Lehmann Schjøtt, direktør i Destination Limfjorden.

Som et led i strategien, er der bl.a. planlagt en række workshops og netværksmøder, som skal være med til at øge kendskabet blandet aktørerne i destinationen, samt videregive kompetencer inden for gæsteservice og digitalisering.

SOS Limfjorden skal være med til at hjælpe turismeerhvervet i de tre kommuner, både med en kortsigtet her-og-nu-indsats og en længerevarende indsats.

Det skal være med til at sikre, at branchen kommer hurtigt på fode igen, men også at branchen får værktøjerne til at komme op på ”den store klinge” fremadrettet, hvor de får udviklet konkrete oplevelsesprodukter med udgangspunkt i destinationens helt særlige natur og område.

- COVID-19 er ikke gået ubemærket hen for vores erhverv. Heldigvis har langt de fleste oplevet situationen meget positiv i deres virksomheder, hvor de har haft en enorm og imponerende fremgang i overnatninger samt besøgende. Der er selvfølgelig også aktører, som ikke har oplevet opturen. Derfor vil vi gerne hjælpe dem, som er hårdt ramt og kæmper for overlevelse men selvfølgelig også hjælpe dem som har oplevet stor fremgang og geare dem til den nye virkelig. For intet er som det plejer, og uanset hvordan man som turismevirksomhed har opfattet sommeren, så står vi over for en helt ny virkelighed, siger Kristina Lehmann Schjøtt.

Man tilmelder sig senest mandag 19. oktober via https://destinationlimfjorden.nemtilmeld.dk/1/

Annonceret indhold

Nyeste