Arkivfoto
Livet her

Kan du stikke en proper næve?

Bokseklubben begynder træningen - men der mangler trænere

16. august 2021 kl. 10:15

Bokseklubben Nordsalling, der hører hjemme på Tøndering Kirkevej 3, Tøndering, 7870 Roslev, er atter begyndt på træningen. Det sker mandag, onsdag og torsdag og er for alle uanset alder og køn. Alle der møder op til træning tilbydes et gratis medlemskab, som er en betingelse for at man kan træne i klubben. Det betyder, at alle træner gratis resten af året. I forbindelse med tegning af et gratis medlemskab er man ikke forpligtiget til at fortsætte med et betalt medlemskab efter den 1. januar 2022. Træningen er hovedsagelig baseret på tilpasset motions- og konditions træning, ligesom der også tilbydes boksetræning til alle, der er interesseret i dette. Det er ikke et krav, at man stiller op til boksekampe, når man træner hos BKN.

Alle medlemmer af bokseklubben tilbydes i september en tur til et gokartcenter, hvor alle får mulighed for at prøve kræfter med denne sport 😊 – efterfølgende inviterer klubben på spisning og fælles samvær i klubbens lokaler på Tøndering Kirkevej. BKN har i øjeblikket to trænere, som kan hjælpe medlemmerne med boksetræning ud over den almindelige konditions- og motions træning.

Aktuel mangler klubben minimum to trænere, som ikke nødvendigvis behøver at have viden omkring boksetræning, men i stedet kan hjælpe medlemmerne med den almindelige konditions- og motionstræning.

Klubben har tidligere år tirsdag aften haft et hold forbeholdt piger/kvinder - populært kaldet ”tøserne”, desværre er træneren for dette hold stoppet, og indtil der kommer en ny træner til holdet, træner ”tøserne” sammen med de andre medlemmer mandag, onsdag og/eller torsdag.

Herudover mangler klubben en træner, der kan supplere de nuværende boksetrænere i forbindelse med arbejdet omkring den almindelige konditions- og motions træning.

Derfor opfordrer bokseklubben folk til henvende sig, hvis de skulle have mod på opgaven.

pd

Annonceret indhold

Nyeste