Gunner R. Jensen, afdelingsdirektør i Spar Nord, og Nomi Laursen, formand for Glyngøre IF, er begge tilfredse med, at de har forlænget en sponsoraftale. Privatfoto
Livet her

Glyngøre IF forlænger sponsoraftale med Spar Nord

12. september 2018 kl. 15:39

GLYNGØRE: Idrætsklubben Glyngøre IF har i en årrække samarbejdet med Spar Nord om støtte via et sponsorat.

Aftalen er nu blevet forlænget, hvilket vækker glæde i foreningen.

- Vi er meget tilfredse med samarbejdet og derfor har vi nu forlænget sponsoraftalen i en ny periode, siger Nomi Laursen, formand for Glyngøre IF

Hun fortæller, at Glyngøre IF er i god gænge. Flere og flere vælger at dyrke badminton og gymnastik i klubben.

- Vi vægter bredde idrætten i stor stil og især det at deltage i et socialt fællesskab har stor betydning for vore medlemmer, siger Nomi Laursen

I Spar Nord er der også tilfredshed med forlængelsen af aftalen.

- Vi er meget tilfredse med, at kunne forlænge denne aftale, der samtidig er et godt bevis på, at vi fortsat støtter op også i Salling-området, selvom vi fysisk til dagligt sidder i Nykøbing, siger afdelingsdirektør Gunner R. Jensen fra Spar Nord Nykøbing.

Annonceret indhold

Nyeste