Eleverne plejer at møde udklædte op til sejladsen - i år måtte det festlige arrangement dog aflyses på grund af vejret. Arkivfoto
Livet her

For blæsende til dragebådssejlads

07. september 2018 kl. 09:22

NYKØBING: Med en vejrudsigt, der varslede kraftig regn og vindstød på op til 13 sekundmeter, valgte EUC Nordvests afdeling i Nykøbing at aflyse den sejlads med dragebåde, som skulle have fundet sted fredag formiddag.

Cirka 300 elever fra Morsø Handelsgymnasium og Morsø Landbrugsskole skulle have deltaget i det traditionsrige arrangement i havnen i Nykøbing.

- Havde det bare regnet, kunne vi godt have gennemført det, men vinden gør, at det ikke er forsvarligt at sætte både i vandet, forklarede Kenny Thomsen, afdelingsleder på EUC Nordvest i Nykøbing, i morges.

Han regner ikke med, at man vil forsøge at afvikle sejladsen på et senere tidspunkt i efteråret.

- Vi laver nok noget andet, måske indendørs, i stedet for, siger han.

Annonceret indhold

Nyeste