Søs Egelind kommer til Thisted 30. august. Pr-foto
Livet her

Festligt foredrag med Søs Egelind

Søs Egelind giver et festligt foredrag mandag 30. august i Thisted Musikteater

25. august 2021 kl. 08:15

Søs Egelind er en ukuelig optimist med en farverig pallet af eftertænksomhed, selvironi samt sin imponerende skuespillererfaring på 40 år har meget at dele ud af. Kom med til et sprudlende foredrag med fokus på det gode liv og humoren som både drivkraft og levevej. Kan man virkelig selv bestemme hvor sjovt livet skal være? Gu’ kan man da så! Søs Egelind ved om nogen, om hvordan humor, et positivt syn på livet og det at begive sig ud i ambitiøse og udfordrende ting kan gøre livet både meget sjovere og mere spændende i længden. Hun har som entertainer og komiker mange personlige oplevelser og erfaringer med at slippe humoren og en let tone løs i hverdagen. Hun formår hver gang at formidle på en sådan måde, at grin og eftertænksomhed breder sig i salen. Bliv klogere på, hvordan du kan få stress-barometret til at falde drastisk ved at grine i selskab med andre. Det bliver pludselig sjovt på en helt anden måde at gå på arbejde. Det handler ikke om, at du skal fortælle vittigheder i lange baner, men om at kunne se det uforudsigelige i den pågældende situation. Det, vi taler om, er konstruktiv forstyrrelse. Tilbage i 1982 blev Søs Egelind uddannet på Århus Teater og har arbejdet som skuespiller siden da på teatre, i film og tv. I forbindelse med hendes karriere som komiker er hun særligt kendt for sit makkerskab med Kirsten Lehfeldt, hvor de har spillet over 80 forskellige figurer i både liveshows og i tv-serien “Kongeriget”. Der er meget stor risiko for at dit dårlige humør er fuldstændigt ødelagt efter et møde med Søs. Billetter købes hos AOF Nord eller via Musikteatrets hjemmeside.

Annonceret indhold

Nyeste