Livet her

Fejrer 25 år med saks og kam og successalon

Ulla Hyldgaard fejrer de første 25 år som frisør med en reception lørdag 19. juni

14. juni 2021 kl. 09:00

THISTED: Tiden går hurtigt når man beskæftiger sig med det man bedst kan lide.

Det er nu 25 år siden at Ulla Hyldgård tog saks og kam i hånden og blev frisør. Nu har hun egen salon, syv ansatte og der er fuld fart på.

Og det er ikke kun lokkerne man kan få sat hos Karma.

Huset tilbyder også fuld service når det gælder hudpleje, barberering, tattoo-remove og airskin-toupeer.

- Det er gået rigtig godt. Vi har oplevet en kæmpe kundetilgang. Vi må jo have gjort et eller andet rigtigt, siger Ulla Hyldgaard med et smil.

Hun blev udlært og var 11 år i Salon Chagall, i Frederiksgade.

Herefter var hun tre år hos frisør i Østerild.

Så fulgte tre år i Spejlvendt på Nytorv, og for otte år siden besluttede Ulla Hyldgaard at åbne Salon Karma på Strandvejen - dengang sammen med Sidsel Bjerregaard.

I 2016 blev forretningen, som indehaves af Ullas mand, udvidet.

Her blev nabolokaler, der tidligere husede MC-klub, overtaget og lagt til salonen.

- Jeg synes selv at vi har Thisteds bedste beliggenhed for en salon: vi er synlige lige ud til Thisteds mest travle vej og det er nemt at få bilen parkeret, fortæller frisørjubilaren, der har sagt nej til tilbud om at komme med i salonkæder. Vi vil gerne være os selv. Udnytte selvstændigheden til at forme vores egen vej og gøre det vi føler er rigtig og have de rigtige grønne varer på hylderne. Det betyder også, at vi har adgang til et stort udvalg af kurser, som vi kan deltage i og det gør vi ofte.

Nu er salonen oven i købet af en størrelse, der gør at vi også afholder kurser i salonen, siger Ulla Hyldgaard.

Nu kan Ulla Hyldgaard og husets syv ansatte, som måske snart bliver til otte, glæde sig over at corona-lockdown er overstået og det atter går derudaf for Salon Karma.

Ulla Hyldgaard fejrer de første 25 år som frisør med en reception lørdag 19. juni med lidt godt til ganen.

Annonceret indhold

Nyeste